Køge Delebils medlemmer kan nu også køre i el-delebil.
Køge Delebil har fået en ny samarbejdspartner Move About – København. Dette medfører at Køge Delebils – og Move Abouts medlemmer har muligheden for at bruge hinandens delebiler.
Move Abouts el-delebiler er en ”THINK City”, en sjov og moderne bybil. Nul udslip og en energieffektivitet som er tre gange højere end biler med traditionel forbrændingsmotor, gør THINK City til en meget miljøvenlig bil.
Batterierne giver en rækkevidde på op til 180 km bykørsel på bare en opladning. Topfarten er 100 km/t og du kan dermed også køre på motor- og landevej.
Hvordan gør man?
1: Bestil en bil
Ring 28103706 eller mail til koegedelebil@gmail.com og bestil en booking af en el-delebil i den tidsperiode du har brug for den. Du får herefter en bekræftelse på om din booking er OK
2: Hent bilen på den nærmeste station
Du kan på Move Abouts hjemmeside http://www.moveabout.dk se hvor deres stationer er.
Lås bilen op ved at holde Køge Delebils nøglekort over censoren i forruden. Nøglen sidder i tændingen og bilen er klar til at køre.
P.S.: Nøglekortet hentes via aftale med Køge Delebil i Det Grønne Hus, hvor den også skal afleveres retur efter brug.
3: Tag ladekablet ud
Tag ladekablet ud i af kontakterne i begge ender og læg det bag i bilen.
4: Kør!
Sæt dig ind i bilen, tag selen på og drej nøglen indtil lampe til højre for rattet lyser. Hav en god tur. Bilen åbnes og låses med Køge Delebils nøglekort.
5: Uheld eller havari?
Tryk og hold ”assist”–knappen inde i 6 sekunder, så ringer bilen automatisk op til Move About.
6: Aflever bilen og sæt den til opladning
Husk dine personlige ejendele og sæt bilen til opladning ved at sætte ladekablet i kontakterne i begge ender. Sørg for at bilen er fri for affald så den også er ren til den næste bruger.
Om Move About
http://www.moveabout.dk
Move About blev grundlagt i 2007 af erfarne iværksættere med fokus på bæredygtig udvikling. I 2008 introducerede Move About Skandinaviens første delebilsflåde med elbiler i Oslo.
I foråret 2009 lancerede de tjenesteydelser i Göteborg og Move About driver i dag den største flåde af el-delebiler i verden med over 60 biler.
Move About ApS i Danmark er et datterselskab til norske Move About AS. Move About samarbejder bl.a. med Københavns Kommune om etablering af delebilsparkeringspladser.
Move About gør det muligt for private og virksomheder at anvende elbiler uden de udfordringer ejerskab af elbiler ellers kan medføre. Vi har dedikerede parkeringspladser hvor elbilerne oplades.
Lave barrierer for brugerne er afgørende for el-delebilers succes, derfor holdes brugerens omkostninger på et minimum for at sikre maksimal udnyttelse.
Målsætning er at alle i det indre København skal have adgang til en Move About elbil indenfor 300 meter. Move Abouts vision er at tilbyde sjov, praktisk og omkostningseffektiv personlig mobilitet som bruger mindst mulig energi, produktionsresurser og offentligt rum.