Priseksempler
En privat ejet bil har typisk høje faste omkostninger og lave variable udgifter. En privat ejet mellemklassebil koster typisk mellem 40.000 – 50.000 kr pr. år i faste omkostninger og de variable udgifter ligger mellem 0,90 og 1,10 kr pr. km.
En delebil i Køge Delebil har derimod lave faste omkostninger på 2640 kr. pr. år, hvilket dækker over, at der betales et månedligt abonnement på 220 kr. De variable udgifter ligger typisk på 2-3 kr pr. km. og 20-24 kr. pr. time. Køge Delebil operere også med mulighed for ikke at betale månedsabonnent mod til gengæld en lidt højere kilometertakst.
Sammenlignet med køb af ny bil er en delebil alt i alt billigere at bruge, hvis kørselsbehovet er under 15.000 km. Sammenlignet med køb af en 5-6 år gammel brugt bil, er en delebil billigere at bruge, hvis kørselsbehovet er under 10.000 km.
Du kan finde mere information omkring medlemsskab af Køge delebil på dette website og du er selvfølgelig velkommen til at indmelde dig i foreningen hvis du ønsker fleksibel adgang til bil når du har brug for det. Du kan finde information omkring indmeldelse her og indmelde dig i Køge Delebil via dette link.
Via vejdirektoratets transportbudget kan du ved at indtaste et par enkle oplysninger om bopælskommune, km til arbejde / uddannelsessted og transportdage om måneden, se hvad det koster at holde bil og sammenligne det med brug af delebilsordning.
Priseksempler for enkeltture i forskellige danske delebilsordninger
1. Mor og søn kører henter lørdag morgen en Toyota Corolla stationcar fra Farum Delebilen på Skovgårds Alle, Værløse, og kører til idrætsstævne i Nivå. I anledning af drengens fødselsdag har de kage og 2 kasser sodavand med til holdet.
Udgift ved tidsforbrug fra 8.30-13.30 (5 timer): 75 kr.
Udgift for antal kørte km. (2 X 26 km., inkl. benzin): 105 kr.
I alt: 180 kr.
2. Far og datter fra Østerbro tager tirsdag aften en VW Lupo fra Københavns Delebiler og kører fra Fensmarksgade på Østerbro til en gård ved Nybølle på Midtsjælland for at hente en hundehvalp.
Udgift ved tidsforbrug fra 17-19 (2 timer): 30 kr.
Udgift for antal kørte km. (2 X 24 km., inkl. benzin): 120 kr.
I alt: 150 kr.
3. Familie på Frederiksberg henter en Skoda Fabia stationcar fra Hertz Delebilen ved brandstationen på Frederiksberg og kører i IKEA, Gentofte, onsdag eftermiddag i vinterferien for at hente møbler til datterens nye værelse.
Udgift ved tidsforbrug fra 13-17 (4 timer): 88 kr.
Udgift for antal kørte km. (2 X 11 km., inkl. benzin): 51 kr.
I alt: 139 kr.
4. Peter, IT-udvikler hos IBM og arbejder/blunder til daglig i bus og tog til og fra arbejde. Inviterer Zahra fra marketingsafdelingen ud at spise en sommeraften ved Charlottenlund Fort. Lejer en åben Cabriolet hos Hertz Delebilen ved Vesterport et døgn fra lørdag til søndag eftermiddag.
Udgift ved tidsforbrug i 1 døgn: 380 kr.
Udgift for antal kørte km. (15 + 9 km., inkl. benzin): 118 kr.
I alt: 498 kr.
5. Familie i Køge henter en Toyota Yaris fra Køge Delebil på Ølby Station og kører den ældste datter på spejderlejr fredag aften.
Udgift ved tidsforbrug på 6 timer (ved min. 30 km): 30 kr.
Udgift for antal kørte km. (55 km., inkl. benzin): 153 kr.
I alt: 183 kr.